Om at være sanger i Hyltekoret


Hyltekoret synger et bredt repertoire, fra viser og sange til pop og klassisk. Koret synger fortrinsvis firstemmige udsættelser for blandet kor.  Hyltekoret mødes til sangaften hver mandag klokken 19.45 til 21.45 i Hyltebjerg kirkes lokaler, Ålekistevej 91.

Koret er principielt åbent for alle med interesse for korsang, men vi har dog nogle forventninger til medlemmerne. I korets vedtægter står der bl.a.:

"Koret har ingen optagelsesprøve, men det forventes, at medlemmerne har en almindeligt god sangstemme, og at de kan (lære at) synge nogenlunde rent. Medlemmerne forventes også at møde til de fleste af sæsonens øveaftner, samt til de annoncerede koncerter.
Nye medlemmer tilbydes ved sæsonstart en indføring i korsangens grundprincipper."


Det betyder i praksis, at korleder og bestyrelse vil prøve at hjælpe medlemmer med kormæssige vanskeligheder, men vi også forventer, at medlemmerne selv yder en positiv indsats.


Kontingent. Det koster 900 kroner for et halvt år at synge i Hyltekoret. Pensionister og arbejdsløse nøjes dog med at betale 800 kroner. Man tilmelder sig ved start på halvårs sæsonen, og efter 2 øveaftner skal man betale kontingent for sæsonen, nye korister kan deltage i tre øveaftener, inden de bestemmer sig for at blive medlem af koret.






Opdateret d. 9.3.2020