Om Hyltekoret

Hyltekoret synger et bredt repertoire, fra viser og sange til pop og klassisk. Koret synger fortrinsvis firstemmige udsættelser for blandet kor.

Hyltekoret mødes til sangaften hver mandag klokken 19.45 til 21.45 i Hyltebjerg kirkes lokaler, Ålekistevej 91. Vi har disciplin til øveaftnerne, men tit er det også festligt.
Koret har p.t. ca. 55 medlemmer, men vi er altid interesserede i nye medlemmer.

Vi afholder fast en sommerskoncert (normalt primo juni) og en julekoncert (normalt primo december). Endvidere deltager vi jævnligt i andre kor koncerter eller i lokale arrangementer.


Kontingent. Det koster 900 kroner for et halvt år at synge i Hyltekoret. Pensionister og arbejdsløse nøjes dog med at betale 800 kroner. Man tilmelder sig ved start på halvårs sæsonen, og efter 2 øveaftner skal man betale kontingent for sæsonen, nye korister kan deltage i tre øveaftener, inden de bestemmer sig for at blive medlem af koret.


Lidt historie.
Hyltekoret blev startet i efteråret 1991 på initiativ af Hyltebjerg Aftenhøjskole (VKV) med musiklærer Karen Margrethe Grønlund som korleder. Denne post blev overtaget af dirigent Peter Vogel i efteråret 2002, Julie Iversen fra efteråret 2007 og fra efteråret 2008 er det Ole Jørgensen der leder koret.


Yderligere information.
Hyltekorets vedtægter kan læses: HER
Yderligere information kan fås hos korleder Ole Jørgensen: kontakt oplysninger.
Billeder fra korets optrædender kan ses under "Fotos" i menuen til venstre.
Programmer og videoklip m.m. fra tidligere koncerter kan ses under "Arkiv" i menuen til venstre.



Opdateret d. 29.3.2020