Tilbage Tilbage

M/S Juliane af Godthaab
Juleforestilling, 24.-26. november 2006

Juleteater plakat Igen i år spiller Skovlunde Byteater en festlig juleforestiling for hele familien:

"M/S Juliane af Godthaab"

Lørdag den 25. nov. kl. 13 & 15.30
Søndag den 26. nov. kl. 13 & 15.30

i Skovlunde Medborgerhus

(Fredag spilles en lukket forestilling
for de lokale daginstitutioner)

Billetpris:  35 kr.


Læs mere om forestillingen nedenunder.


"MS Juliane af Godthaab" instrueres af Aia Kristensen, der har stor erfaring som skuespiller i Skovlunde Byteater. Stykket er skrevet af Arne Christensen Steffen Schimmel og Per Sørensen. Henriette Christensen har bearbejdet stykket og bl.a. tilføjet en hel masse nisser og sangtekster.

Der er en masse kendte julesange med andre tekster i stykket, og der medvirker ca. 25 børn og voksne på scenen.


Det gode skib M/S Juliane af Godthaab er på julerejse fra Grønland til Danmark i 1931. Besætningen består bl.a. af den godhjertede Kaptajn Kristoffer, den myndige hovmester Katrine og den ulykkeligt forelskede "gnist" Preben.

Blandt passagererne finder vi den utålelige amtmandinde med sine forkuede datter og afrettede børnebørn, en snobbet overlægefrue og mere almindelige børn og voksne. Endvidere er der den mystiske Mikkelsen og en masse nisser (et, halv to .... lidt i ni).

Mikkelsen har mystiske ting i sin kahyt og det giver anledning til allehånde rygter, især da man hører om en undsluppet forbryder. Man finder også en blind passager og i tæt tåge sejler skibet ind i moget ...

Det er en dramatisk og festlig forestilling for både børn og voksne med masser af morsomme scener og kendte melodier i ny forklædning.


Stykket varer ca. en time, og der bliver en pause på ca. 15 minutter, hvor man kan købe sodavand, gløgg, kaffe og lune æbleskiver.



Fra: 'Skibsnisserne', 2005

Der er altid en mægtig stemning til julestykkerne, især fredag eftermiddag, hvor vi spiller for omegnens institutioner.

Sidste år var der ca. 200 børn i salen.  De mindste blandt publikum lever vældigt med og kommer tit med tilråb og gode råd til de medvirkende.


Men også når vi øver (primært torsdag aften), har vi det fornøjeligt, og der opstår mange uventede situationer under øvearbejdet.




Skovlunde Byteater er nok mest kendt for sine store friluftsforestillinger i Byparken hvert år i juni.

I år den vanvittige farce "Ridder Rask og Jomfru Jølva", sidste år musicalen "Ronja Røverdatter", i 2004 familie forestillingen "Tornerose & co", i 2003 musicalen "Mød mig på Cassiopeia", og i 2002 "Dyrene i Hakkebakkeskoven".



Men vi har også opført juleforestillinger i mere end 10 år.

Sidste år spillede vi f.eks. "Sønisserne", om de grumme sørøvere, som har bortført prinsesse Vanilje for at tjene en masse penge.

Prinsessen er fortvivlet, men så begynder nisserne at trylle og drille sørøverne, så de bliver bange og helt vanvittige....

Denne scene er et af højdepunkterne, hvor den farlige kaptajn Guldklap kommer til at tvivle på sin sunde fornuft, og til sidst besvimer.
Fra: 'Skibsnisserne', 2005



Fra: 'Skibsnisserne', 2005




Der kan købes vand, øl, gløgg og æbleskiver både før, under og efter forestillingen !




Opdateret d. 9.11.2006
Tilbage Tilbage