Tilbage Tilbage

"De tre Musketerer", 17. - 19. juni 2016


Skovlunde Byteater har skabt tradition for en stor, festlig forestilling på Friluftsscenen i Skovlunde Bypark midt i juni - og gør det nu for 28. år i træk.  
I år spiller vi:
De tre Musketerer, plakat
"De tre Musketerer"

fredag den 17. juni 2016, kl. 19
lørdag den 18. juni 2016, kl. 12.00 og 15.30
søndag den 19. juni 2016, kl. 11.00 og 14.30

i Skovlunde Bypark


Entre ved indgangen:
Voksne: kr. 85-.  Børn 3-14 år: kr. 40-
Pensionister: kr. 60-


Billetter kan købes i forsalg fra 1. juni hos:
  Skovlunde Kulturhus
  Ballerup Bibliotek
  Kulturhus Måløv


Billetter kan også købes online: HER

Entre ved online køb:
Voksne: kr. 75-.  Børn 3-14 år: kr. 30-
Pensionister: kr. 50-


Se billeder fra en kostumeprøve
Se presse omtale
Se liste over de medvirkende


Om De tre Musketerer

Intriger, drabelige fægtedueller, skønne damer og masser af humør venter publikum, når Skovlunde Byteater opfører Anne Brodins bearbejdning af Alexandre Dumas kendte historie.

Historien kort:

Alexandre Dumas vil gerne skrive en roman om en musketer, der hed d'Artagnan. Men han kan ikke rigtigt komme i gang.
Så kommer d'Artagnan et smut fra fortiden og fortæller ham, hvordan det hele var gået til.

Det foregår i optrin, som d'Artagnan selv medvirker i, mens Dumas gør sine notater. De to har lidt svært ved at blive enige om, hvad der er en god historie.
Dumas vil gerne have lange, lyriske passager - for han bliver betalt pr. linie. D'Artagnan vil helst fortælle om vin, slagsmål og skønne kvinder.

Resultatet bliver en slags musical/revy/melodrama om d'Artagnan, de tre musketerer, kongen, dronningen, kardinalen, Buckinham, den onde Milady de Winter, og sidst, men ikke mindst, bødlen fra Lille.


Forestillingen instrueres af to af foreningens egne medlemmer: Michael Ellebye og Troels Mortensen.
Musikken vil igen i år blive styret med sikker hånd af Thomas Goosemann.
Fægte instruktion udføres af Tina Robinson.

Som følge af den brand der raserede taget over Rosenlundskolen hal, og gav store vandskader på byteatrets kostumer, kulisser og rekvisitter, har der været store udfordringer ved at arbejde i et midlertidigt værksted.
Skovlunde Byteater retter derfor en stor tak til vennerne fra Teterforeningen KLIMA, som venligst har udlånt kostumer.
De tre Musketerer, tegning




Medvirkende på og bag scenen

Der medvirker ca. 25 børn og voksne på scenen, og et større antal personer bag scenen:
Kreative mennesker, som opbygger flotte og spektakulære kulisser, kreerer originale og farvestrålende kostumer eller (op)finder sjove rekvisitter.



Kort om tidligere forestillinger

Sidste år spillede vi "Pinochio", om marionetdukken, som må igennem så mange genvordigheder for at blive en rigtig dreng - ikke a'la Disney, men som en flot og festlig musical.

I 2014 opførte vi den danske musical "Askepop", om den søde pige Mille, som drømmer om at blive musicalstjerne, men modarbejdes af sin onde moster og sin lede kusine.

I 2013 spillede vi det gamle syngespil"Landmandsliv", om kampen om godset "Pümpelhagen", med skønne sange som "En Landmand har det hårdt" eller "Undskyld hr., må jeg byde Dem et kirsebær".

Tidligere år har vi bl.a. opført "Bølle Bob", "Robin Hood", "Atlantis", "Sommer i Tyrol", "Peter Pan", "Ronja Røverdatter", "Mød mig på Cassiopeia" og "Dyrene i Hakkebakke skoven".

Se mere i Hjemmesidens arkiv




Praktiske forhold

Friluftsscenen findes i Skovlunde Bypark med indgang ved krydset Ballerup Boulevard/ Bybjergvej.   Hvis man er i bil, kan man parkere ved Skovlunde Center Syd.
Da det er unummerede pladser, bør man komme i god tid før forestillingen begynder, hvis man vil være sikker på en god plads.

Det foregår udendørs og man sidder på græs, så publikum anbefales kraftigt at medtage både varmt og regntæt tøj og evt. sidde underlag i tilfælde af mindre godt vejr.

Der sælges øl, sodavand, pølser, kaffe og kager m.v. til rimelige priser. Publikum må ikke selv medbringe mad- og drikkevarer !


Aflysning af en forestilling. Da vi kun spiller i 1 weekend, skal det være meget dårligt vejr, før Skovlunde Byteater aflyser en forestilling, og aflysningen kan besluttes i sidste øjeblik.
Ved aflysning kan de købte billetter benyttes til en senere forestilling, men Skovlunde Byteater refunderer ikke billetter, hvis forestillingen er gennemført indtil pausen.



Opdateret d. 8.2.2017

Tilbage Tilbage