Tilbage Tilbage

En julenats eventyr
Juleforestilling, 18. - 20. november 2016


Igen i år spiller Skovlunde Byteater en festlig juleforestiling for hele familien:

Juleteater plakat "En julenats eventyr"


Fredag den 18. nov. kl. 19
Lørdag den 19. nov. kl. 15 & 19
Søndag den 20. nov. kl. 13
i Skovlunde Kulturhus, indgang 2

(Fredag spilles en lukket forestilling
for de lokale daginstitutioner)

Billetpris:  40 kr.  
(online forsalg: 35 kr)
Børn under 5 år gratis

Se liste over de medvirkende

Læs mere om forestillingen nedenunder.



"En julenats eventyr"

Skovlunde Byteaters byder i år på en "verdenspremiere" med forestillingen "En julenats eventyr". Inspireret af Charles Dickens klassiker har Byteatrets egen Martin Larsen bearbejdet historien og flyttet handlingen til dagens Danmark.

Charles Dickens versesamling "a Christmas Carrol" er bearbejdet for Skovlunde Byteater af Martin Ahlbom Frost Larsen.


Om handlingen:

Hr. Hammershøj er en gammel, gnaven gnier, der hader julen af et godt hjerte. Han mener, at julens eneste formål er at kunne sætte folk på gaden - og alt andet er noget vås.
Men hans nærmeste er meget bekymrede, både i livet og i efterlivet. Noget må gøres.
Vi konfronteres via hr. Godtfreds spøgelse og fortidens, nutidens og fremtidens jul med hvad Hammershøj var, er og kan ende med at blive.

Det er en anden slags julekomedie, helt uden nisser, men med mange såvel fornøjelige som krasse indslag som både børn og voksne kan more sig over. - Og naturligvis ender det hele lykkeligt og den kendte julehygge kan brede sig.


Instruktionen er lagt i hænderne på forfatteren Martin Ahlbom Frost Larsen med assistance af Bjarke Bang. Den musikalske ledsagelse er igen i år lagt i hænderne på Thomas Goosemann.

Hammershøj som barn Hammershøj som
barn
(Silje Schmidt)
Hammershøj som ung Hammershøj som
ung
(Henrik Brodersen)
Hammershøj som gammel Hammershøj som
gammel
Claus Pedersen)



Billetter kan købes i forsalg online via "Place2Book" - brug dette link til rabatpris på kr. 35,-.
Fra 1. november kan billetter købes på Skovlunde Bibliotek. Resterende billetter sælges ved indgangen


Forestillingen varer ca. en time, og der bliver en pause på ca. 15 minutter, hvor man kan købe sodavand, gløgg, kaffe og lune æbleskiver.



Fra prøverne på 'En julenats eventyr' Der er altid en mægtig stemning til julestykkerne, især fredag eftermiddag, hvor vi spiller for omegnens institutioner.

Ofte er der mere end 120 børn i salen.  De mindste blandt publikum lever vældigt med og kommer tit med tilråb og gode råd til de medvirkende.


Men også når vi øver (primært torsdag aften), har vi det fornøjeligt, og der opstår mange uventede situationer under øvearbejdet.


Skovlunde Byteater er nok mest kendt for sine store friluftsforestillinger i Byparken hvert år i juni.
I sommer opførte vi således den flotte musical "De tre Musketerer", og tidligere år har vi bl.a. spillet "Pinocchio" og "Landmandsliv".



Men vi har også opført juleforestillinger i mere end 15 år.

(Billederne her er fra en tidligere forestilling)
Fra: 'Juleknas og juleknus..', 2008

Fra: 'Juleknas og juleknus..', 2008



Der kan købes vand, øl, gløgg og æbleskiver både før, under og efter forestillingen !




Opdateret d. 23.11.2016
Tilbage

Tilbage