Den forsvundne julepynt

Skovlunde Byteater spiller Den forsvundne julepynt

Årets julestykke fra Skovlunde Byteater byder på en vaskeægte julekrimi. Da flere og flere nisser opdager at deres julepynt er forsvundet,sætter to journalister fra avisen ”Sne og hør” sig for at undersøge sagen. Deres efterforskning fører dem vidt omkring, mens de forsøger at opklare mysteriet, som viser sig at være langt større end de havde troet. Vil det lykkes dem at opklare sagen om den forsvundne julepynt?

Stykket er, som så mange gange før, skrevet af Henriette Bredahl Christensen og instrueres denne gang af Kathrine Øksnebjerg og Martin Høyer Rasmussen.

Forestillingen løber af stablen i Skovlunde Kulturhus d. 21.-23. november med hele 5 forestillinger: nemlig fredag d. 21. november kl 19.00, lørdag d. 22. november kl. 11.00 og 15.00, samt søndag d. 23. november kl. 11.00 og 15.00. Billetter kan købes på www.Skovlundebyteater.dk fra d. 20. oktober.

En juleforestilling er for både børn og voksne og varer normalt ca. halvanden time, inklusive en pause på ca. 20 minutter, hvor man kan købe sodavand, gløgg, kaffe og lune æbleskiver. Så kom til en hyggelig familieforestilling med masser af jul, sange og grin og kom i dejlig julestemning med Skovlunde Byteater.

Vil du med til vores næste show?

Køb din billet allerede nu!