Julemandens værksted

Julemandens værksted i Skovlunde

Så er det atter tid til Skovlunde Byteaters juleforestilling, som denne gang hedder Julemandens

Værksted.

Vi finder julemanden midt i den travleste tid, hvor han skal have lister, gaver og

medarbejdere til at gå op i en højere enhed og i begyndelsen er alt godt. Desværre opstår

der flere og flere problemer for julemanden. Gaverne bliver lavet forkert, indpakningen kører slet ikke, kanen er i stykker, rensdyrene bisser og ingen aner hvad der foregår. Det mærkeligste af det hele er at julemanden tager det hele utroligt afslappet, mens hans mest betroede medarbejdere er ved af fortvivle.

Nu må der jo ikke afsløres for meget, men det ender selvfølgelig godt til sidst.

Stykket er skrevet af en af teaterets egne medlemmer, Henriette Bredahl Christensen, som også har

skrevet en del af de tidligere juleforestillinger og instrueres denne gang af Martin Høyer Rasmussen og Bjarke Bang.

Forestillingen løber af stablen i Skovlunde Kulturhus d. 18.-20. november med 5 forestillinger

denne gang: fredag d. 18. november kl 19, lørdag d. 19. november kl. 10 og 14, samt søndag d.

20. november kl. 11 og 15. Billetter kan købes på www.Skovlundebyteater.dk fra 1. oktober.

Forestillingen varer en time og 30 minutter inklusive pausen på ca. 20 minutter, hvor man kan købe

sodavand, gløgg, kaffe og lune æbleskiver og er både for børn og voksne. Så kom til en hyggelig

familieforestilling med masser af jul, sange og grin og kom i dejlig julestemning med Skovlunde Byteater.