Den digitale grønspættebog
Skovlunde Byteaters Grønspættebog revideret 6/8-23 af Troels
Kære alle skuespillere, blå mænd/kvinder, forældre, pårørende og andet godtfolk. På de følgende sider finder i en lille manual for medlemmer i Skovlunde Byteater.
Skovlunde Byteater er en forening for alle, vi sætter fællesskabet højt og vi løfter alle opgaver, store som små, i flok. Vi passer på hinanden og kan rumme alle mennesker i alle aldersgrupper.
Hvis man har nogen spørgsmål til det der står skrevet eller noget som helst andet i foreningen er man altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Enten på mail: skovlundebyteater@gmail.com
Telefon 21763487 (Troels) Formanden
Eller ved personlig henvendelse til en øveaften
På en sæson sker følgende
Jan- juni |
Der øves sommerforestilling |
Weekenden før Skt. Hans |
spilles sommerforestilling |
Juni |
Evt. sommerferieaktivitet for børn |
Juli |
Sommerferie (evt. frivillig Ballerup kræmmerfestival for dem over 15 år) |
Aug-nov |
Der øves juleforestilling |
Weekenden før 1. søn i advent |
Juleforestilling spilles
|
Derudover deltager forening ved afholdelse af Fastelavn i kulturhuset og Skovlundebyfest.
Foreningens Mobilepay nummer: 76245
Øveplan
Ved opstartsmødet til alle forestillinger vil der foreligge en øveplan for det kommende forløb. Det er det enkelte medlem eller dennes forældres (alt efter alder) ansvar at orientere sig grundigt i denne og hurtigst muligt melde tilbage hvis der er datoer hvor man er forhindret i at deltage.
Det vil altid fremgå af øveplanen hvordan der meldes afbud.
VIGTIGT!: Der er mødepligt torsdag til og med søndag i forbindelse med forestillingerne, både sommer og jul.
Til juleforestillingen er det påkrævet at kunne tage fri fredag på grund af forestilling for institutioner.
Til sommerforestillingen, opfordre vi kraftigt alle over 15 år. til at holde fri onsdag for at hjælpe med sceneopbygning.
Afbud / sygdom
Der meldes afbud i så god tid som muligt ved planlagt fravær
Ved akut opstået sygdom meldes afbud senest 2 timer før mødetid.
Der meldes altid afbud som forskrevet på øveplanen.
Ved medlemmer under 15 år er det forældrene der melder afbud.
Indhentning af børneattest
Skovlunde byteater er forpligtet til at indhente udvidet straffeattest (børneattest) for alle medlemmer på 15 år eller derover. Dette sker en af de første øveaftner i forløbet eller ved indmeldelse af nye medlemmer.
Mødetider
De faste mødetider er
Torsdag fra 19:00 – 21:00
Derudover kan der forventes 3-4 øveweekender i løbet af et forestillingsforløb
Tøj med Logo
Der er mulighed for igennem foreningen at indkøbe t-shirts, arbejdsbukser og hættetrøjer med og uden lynlås med Byteaterets Logo
Der vil typisk blive lavet en samlet bestilling en gang om året men det er altid muligt at henvende sig og få lavet tøj.
Som udgangspunkt er alt tøj sort med hvidt tryk.
Priserne på tøj er som følger:
t-shirt 150 kr.
hættetrøje 275 kr.
hættetrøje med lynlås 250 kr.
arbejdsbukser 450 kr.
ved samlet bestilling under 500 kr. tillægges fragt.
Fest og farver
I skovlunde Byteater vil vi også gerne mødes om andet end øveaftner, vi har derfor et udvalg for ”fest og farver”. Udvalget arrangerer hyggeaftner, filmaftner, fester og meget andet hen over året. Der er individuel tilmelding til alle arrangementer.
Arrangementerne er for alle medlemmer, der kan dog være enkelte arrangementer hvor børn skal hentes tidligere.
Arrangementerne er som udgangspunkt frivillige men vi opfordrer alle til at deltage, det det er med til at styrke sammenholdet.
Respekter andres nervøsitet på og bag scenen
Det er fint at være i godt humør, der er ok at være meget nervøs, men respekter at ikke alle udtrykker deres nervøsitet på samme måde. Nogen snakker meget og siger det samme igen og igen og igen til alle der gider at høre (også til dem der ikke gider). Andre har brug for ro til at koncentrere sig og fokusere på deres rolle. Respekter at vi reagerer forskelligt og giv plads til hinanden.
Personlig hygiejne
Man sveder når man er nervøs, danser, og når det er varmt. Vi er mange mennesker samlet i øvelokaler, telte, og på scenen. Så alle opfordres til en rimelig personlig hygiejne specielt omkring forestillingsweekenderne hvor dem der er gamle nok til at bruge deodorant skal medbringe en sådan, vi skal alle kunne holde ud at være sammen. Og kostumerne er ikke sjove at få på søndag hvis man ikke har sørget for at holde sig nogenlunde frisk og velduftende!!
Solcreme og fugtighedscreme (i forbindelse med forestillinger)
Da det jo selvfølgelig bliver højt solskinsvejr til alle sommerforestillingerne vil det også være en god idé at have solcreme parat til dem. DOG skal skuespillerne ikke tage solcreme i ansigtet da de skal sminkes og sminken dækker, men kan ikke lægges på solcreme. Alm. fugtighedscreme vil være en god ting at tage på om morgenen, da det er langt nemmere at fjerne sminken senere hvis huden er velfugtet.
Skuespillere og publikum
Når publikum begynder at komme, er det forbudt at stikke hovedet frem for at kigge. Man forbliver skjult bag afspærringen eller på bagscenen, ind til forestillingen skal i gang. Kommer der nogen man kender, må de vente til efter forestillingen. I pausen er der ingen der går ud fra bagscenen, og der er heller ikke nogen forældre venner eller lign der kommer om bag scenen.
Efter forestillingen når alle har bukke/nejet og alle er kommet ud af scenen vil der være lidt tid til at komme ud og hilse på publikum, men ikke før. På intet tidspunkt kommer andre end skuespillere og dem der hjælper til, om bag afspærringen.
Microports
Inden forestillingen skal alle der har fået tildelt en microport have den monteret og tjekket af Troels eller dem der er sat til at hjælpe.
INGEN slukker for microports under forestillingerne eller i pausen i forestillingen.
Mellem forestillingerne skal microports slukkes men ikke nødvendigvis tages af.
Efter sidste forestilling tager man sin microport af, slukker den, ruller ledningen pænt sammen og ligger den i den dertil indrettede kasse.
TAPERESTER skal smides ud, ikke sidde til dagen efter eller sættes rund omkring. Også dem der sidder i nakken.
Ro og orden bag scenen
Når vi er mange mennesker bag scenen, kan ting hurtigt blive kaotiske og nogen gange skal tingene gå stærk. Det er derfor vigtigt at man holder orden, Man flytter ikke på andres ting, da nogen går i panik over ikke at kunne finde rolle hæfter og lign. Og derfor lægger man jo selvfølgelig heller ikke sine ting alle vegne. Hvis ting ligger i vejen så få den eller de der har lagt det til at flytte det, i stedet for i den bedste mening lige at rydde op efter andre.
Alle får et sted de kan skifte tøj og der holder man så vidt muligt sine ting.
Samtidig er det vigtigt at holde ro på bagscenen både af hensyn til publikums oplevelse og alle andres koncentration.
Sminkning og Afsminkning.
Som udgangspunkt er der ingen der sminker sig selv, al sminkning foregår i sminketeltet eller på bagscenen til jul, med hjælp fra dem der er trænet i det og efter aftale med sminkekoordinator.
Der er mulighed for at blive afsminket efter sidste forestilling og man er også velkommen til at låne vat og afsminkningcreme, hvis man rydder pænt op efter sig selv. Der er ingen der møder op med sminke på, hverken egen eller teaterets fra dagen før.
Personalemad i forbindelse med forestillinger
I forbindelse med forestillingsweekender vil der mod betaling være mulighed for forplejning.
Typisk vil det være aftensmad torsdag og fredag samt frokost lørdag og søndag. Der kommer særskilt besked ud op til både trykt og på Facebook.
Lørdag aften vil der være festlig fælles grill både sommer og vinter her er særskilt tilmelding og betaling.
Øl og vand
Der er mulighed for at købe øl og vand i køleskabet i vores øvelokale eller i personalekøleskabet i enten byparken eller kulturhuset når vi spiller forestilling.
Som udgangspunkt er det ikke tilladt at drikke øl til almindelige øveaftener i henhold til Ballerup kommunes alkoholpolitik. Skovlunde Byteaters Alkoholpolitik er ophængt i foreningslokalet.
Afregning for øl og vand foregår ved stregesystem
En Sodavand = En streg
En flaskeøl = En streg
En Fadøl = Tre streger
EN STREG = 5 kr.
Der afregnes inden vi starter forestillingsweekend og inden vi går hjem søndag efter forestillingen, der afregnes til kasseren kontant eller via mobilepay.
Regler under forestillinger
- Det er forbudt at spise iført kostume, med mindre man har noget heldækkende udover.
- Ingen mad og drikkevare i teltene/omklædningsrum eller på scenen. Det er forbudt at medbringe mad eller drikkevarer i kostume-, sminke- eller rekvisit-teltene.
- Det er forbudt at sminke sig selv med mindre sminkefolkene har givet en lov, Ellers rør man ikke sminken. Alt vores sminke er allergitestet og derfor også dyrt, og ikke legetøj.
- Det er forbudt at lege med eller flytte på rekvisitterne. Medmindre man henter sin egen rekvisit skal man ikke pille ved noget. Og man sørger for at lægge sin/sine rekvisitter tilbage på plads.
- Alle rydder op efter sig selv. Vi vil ikke have halve madder, tomme flasker, slik papir og andet skrammel liggende og flyde bag scenen. Vi er mange mennesker og det er ikke til at holde ud hvis vi ikke hjælpes ad med at sørge for at der er til at være. Dette gælder også opvask efter måltider
- Der skal være ro bag scenen når publikum begynder at komme, for kor mikrofonerne er tændt. Når forestillingerne går i gang skal der være RO, og koncentration bag scenen.
- Følg anvisningerne om microports. Glæd din lydmand og husk kun at slukke for microports efter forestillingerne og læg dem pænt på plads i slukket tilstand og uden tape efter sidste forestilling.