Dyrene i Hakkebakkeskoven

Skovlunde Byteater opførte for 14. år i træk en sommer forestilling i Skovlunde Bypark.

Forestillingerne kørte fint og alt klappede – også publikum.
Det var fint vejr fredag og søndag, men regnede lørdag formiddag.   Om lørdagen spillede Danmark VM-kamp mod England, men der kom alligevel folk:

Ca. 1000 mennesker til de 4 forestillinger !

Fuldt hus på Friluftsscenen i Skovlunde Bypark
Søndag eftermiddag var der helt udsolgt: 550 tilskuere,
vi måtte også bruge kanten af bakken.
Plakaten for Dyrene i Hakkebakkeskoven
Tegning fra manuskriptetI 2002 var det en rigtig glad forestilling for hele familien: “Dyrene i Hakkebakkeskoven” med bl.a. Mikkel Ræv, Klatremus, Bagermester Harepus, Bamsefar og mange flere.
Ræven prøver at fange musene i Skoven, og musene får bamsefar til at indføre en lov om, at alle skal være gode ved hinanden.

Men men det er ikke let for alle, og så begynder der at ske noget.
Ræven prøver på at æde en mus
Tegning fra manuskriptet, bagerePianisten ERIC stod sikkert for musikken, og havde lavet nogle gode arrangementer af de mange kendte sange som f.eks. “Når en peberkagebager bager peberbagekager” “Rævejæger visen” eller “Bamses fødselsdag”.

Pianisten ERIC stod også for musikken til sommerstykket i 2000 (“Robin Hood”), hvor han skrev nogle fine nye melodier til stykkets sange.

Instruktør var Gordon Rasmussen som har været med til over 10 sommerstykker i Byparken, og bl.a. har instrueret 2 af dem: “Annie get your Gun” og “10-års Jubilæum”.

Der var 30 børn og voksne på scenen, mange af dem er helt nye ansigter, som vi forventer os meget af. Så vores trofaste publikum så mange nye skuespillere på scenen i 2002 !

Samtidig med at skuespillerne har øveaften, arbejder et antal personer med kulisser, kostumer, rekvisitter og alle de andre nødvendige forberedelser til stykket.

Vi startede arbejdet på og bag scenen i februar 2002, og øver fast hver torsdag indtil 14. juni. Der vil også blive øvet enkelte andre hverdagsaftener og i 1-2 weekender, i den sidste uge inden premieren øves dagligt.

Læs mere om vores tidligere forestillinger i hjemmesidens arkiv.

Praktiske forhold

Friluftsscenen findes i Skovlunde Bypark med indgang ved krydset Ballerup Boulevard/ Bybjergvej.   Hvis man er i bil, kan man parkere ved Skovlunde Center Syd.
Da det er unummerede pladser, bør man komme senest 15 minutter før forestillingen begynder, hvis man vil være sikker på en god plads.

Det foregår udendørs og man sidder på græs, så publikum anbefales kraftigt at medtage både varmt og regntæt tøj og evt. sidde underlag i tilfælde af mindre godt vejr.

Der sælges øl, sodavand, pølser, kaffe og kager m.v. til rimelige priser. Publikum må ikke selv medbringe mad- og drikkevarer.

Aflysning af en forestilling. Det skal være meget dårligt vejr, før Skovlunde Byteater aflyser en forestilling, og aflysningen kan besluttes i sidste øjeblik.
Ved aflysning kan de købte billetter benyttes til en senere forestilling, men Skovlunde Byteater refunderer ikke billetter, hvis forestillingen er gennemført indtil pausen.

Telefonsvarer. Oplysning om aflysning af nærmeste forestilling kan fås på telefon: 2837 7721.

Forløb før premieren.

Sommerspillet startede med et stort møde med adgang for alle interesserede: Torsdag den 31. januar på Rosenlundskolen. På mødet meldte der sig mange interesserede, både til at stå på scenen og til de mange opgaver bag scenen.

Vi fik organiseret de forskellige arbejdsområder med en ansvarlig koordinator, som så fik samlet de mennesker, som havde meldt sig til de forskellige opgaver.

Efter et par læseprøver uddelte instruktøren rolerne i begyndelsen af marts, og der blev lavet en øveplan for de 14 scener, så alle scener bliver arbejdet grundigt igennem og alle skuespillere ikke behøver møde hver gang.

Arbejdet bag scenen

Samtidig med at skuespillerne øver hver torsdag, arbejder vi intenst på:
Kostumer, kulisser, rekvisitter, PR og salg, teknik og alle de øvrige praktiske forberedelser til en stor frilufts forestilling.

F.eks. startede kulissegruppen med at lave en kulissemodel i pap til stykket.
Da det foregår udendørs, skal kulisserne til alle sceneskift kunne ændres hurtigt ved at vende og dreje kulisse pladerne.

Kulissemodel i pap

Den færdige scene så sådan ud:

Den færdige scene, 'Skoven'

(Skovlunde Byteater er har ikke opført “Boretårnet” – det er en del af Friluftsscenen).

TAK !

SPONSOR
STØTTE:
Nordea logo
      nordea danmark fonden

Økonomisk
støtte:
Rix Flytteforretning (tlf. 4491 0088)

Toms Fabrikker A/S, Ballerup
SuperBrugsen, Skovlunde
Charlie Burger

TAK:Ballerup Kommune
Rosenlund Skolen
Ellekilde Fritidscenter
Cirkus Lundebjerg

Hjælpere i boder m.m.