Hittenissen

Juleforestilling 2023

Endnu en gang slår Skovlunde byteater dørene op for en fantastisk juleforestilling for hele familien

Hittenissen – et spritnyt julestykke

I Skovlunde Byteaters juleforestilling finder familien Nissen pludselig en lille babynisse udenfor deres dør. I nissernes verden kommer de små nisser med Rensdyrpost, men ingen har bestilt denne lille familieforøgelse. Nogen må have afleveret den lille babynisse et forkert sted. Men hvor hører Hittenissen så til? Hvem har bestilt en baby? Hvem ringer man til, når man får uventede nissebørn? Kan politiet gøre noget? Spørgsmålene er mange, forvirringen er stor og bureaukratnisserne er ikke til megen hjælp. Kom og se om den lille Hittenisse trods alt til sidst finder et hjem og julefreden kan sænke sig.

Stykket er endnu engang skrevet af en af teaterets egne medlemmer, Henriette Bredahl Christensen, som også har stået for de sidste års succesforestillinger både sommer og jul. Forestillingen instrueres denne gang af debutantparret, Daniel Forsberg Juhl og Thomas Christensen

Forestillingen løber af stablen i Skovlunde Kulturhus d. 24.-26. november med 5 forestillinger

Fredag d. 24. november kl 19:00

Lørdag d. 25. november kl. 11:00 og 14:30,

Søndag d. 26. november kl. 11:00 og 14:30. 

Familieforestilling med masser af jul, sange og grin. Kom i dejlig julestemning med Skovlunde Byteater.