Mød mig på Cassiopeia

Forestillingens plakatSkovlunde Byteater har skabt en tradition for opførelse af en stor teaterforestilling på friluftsscenen i Skovlunde Bypark hvert år i juni måned – og gør det nu for 15. år i træk !

Sidste sommer opførte Skovlunde Byteater “Dyrene i Hakkebakkeskoven”, Thorbjørn Egners dejlige stykke om Klatremus, Mikkel Ræv, Bamsefar og alle de andre kære dyr i skoven.

Tidligere år har vi bl.a. opført “Nitouche”“Sommer i Tyrol” og “Folk og røvere i Kardemomme By”.
Se mere i Hjemmesidens arkiv


Billetter:Billetterne koster 70 kr. for voksne og 30 kr for børn (4-13 år), og kan købes fra mandag den 26.5 på bibliotekerne i Skovlunde og Ballerup, samt hos bb-foto i Skovlunde Centret og i Skovlunde Medborgerhus.
Resterende billetter sælges ved indgangen.

I 2003 opfører vi “Mød mig på Cassiopeia” med musik af Kai Normann Andersen. De fleste over 40 husker sikkert filmen fra 1951 med bl.a. Bodil Kjer, Hans Kurt, Poul Reichardt, Lily Broberg, Johannes Meyer og mange andre kendte skuespillere fra den tid.

Vores udgave er senere bearbejdet til teater, men handler stadig om den stakkels komponist John Berger, hele det hysteriske teatermiljø omkring ham, og musikkens muse, Polyhymnmia, som kommer ned på jorden for at hjælpe ham.

Der opstår et væld af morsomme situationer, især da Polyhymnia’s far, Zeus, kommer ned fra Olympen for at forhindre Polyhymnia i at prøve jordisk kærlighed.


Og der bliver også genhør med mange af Kai Normann Andersens udødelige sange, som f.eks. “Musens Sang”, “Gå ud og gå en tur”, “Alene med en yndig pige”, “Løft din hat og sving din stok”, “Du gamle måne”, “Den allersidste dans”.

Nordisk Films plakat fra 1951

Instruktør bliver skuespilleren Bo Skødebjerg. Bo har spillet på både Ålborg Teater og og de store teatre i hovedstaden, og har f.eks. været både Charley i “Charleys Tante”, “Pelle Erobreren” og en af “Brødrene Løvehjerte”. Bo har også været instruktør og arbejdet med amatører tidligere.

Vi får også et lille orkester under ledelse af Lise Hanskov, der bl.a. er uddannet som pianist og organist fra Musikkonservatoriet. Hun har også i flere år arbejdet med store musicals i Birkerød Musik-Dramatiske Forening (BMDF).

Der bliver 25-30 skuespillere og sangere på scenen, men samtidig med at skuespillerne har øveaften, arbejder 10-20 personer med alt det nødvendige bag scenen, f.eks. kulisser, kostumer, rekvisitter, PR, planlægning og meget mere.

Vi startede med at øve 6. februar 2003, og øver herefter på Rosenlundskolen hver torsdag + enkelte andre dage (den sidste uge inden premieren dagligt).

Praktiske forhold

Friluftsscenen findes i Skovlunde Bypark med indgang ved krydset Ballerup Boulevard/ Bybjergvej.   Hvis man er i bil, kan man parkere ved Skovlunde Center Syd.
Da det er unummerede pladser, bør man komme i god tid før forestillingen begynder, hvis man vil være sikker på en god plads.

Det foregår udendørs og man sidder på græs, så publikum anbefales kraftigt at medtage både varmt og regntæt tøj og evt. sidde underlag i tilfælde af mindre godt vejr.

Der sælges øl, sodavand, pølser, kaffe og kager m.v. til rimelige priser. Publikum må ikke selv medbringe mad- og drikkevarer !

Aflysning af en forestilling. Da vi kun spiller i 1 weekend, skal det være meget dårligt vejr, før Skovlunde Byteater aflyser en forestilling, og aflysningen kan besluttes i sidste øjeblik.
Ved aflysning kan de købte billetter benyttes til en senere forestilling, men Skovlunde Byteater refunderer ikke billetter, hvis forestillingen er gennemført indtil pausen.

Telefonsvarer. Oplysning om aflysning af nærmeste forestilling kan fås på telefon: 2829 7707 umiddelbart før forestillingens start.

Forløb indtil nu

Vi havde et vellykket startmøde 30.1, hvor der kom ca. 40 interesserede personer.
På øveaftenen 27.2 deltes rollerne ud, og der er fastlagt øveplan m.m.

Arbejdet med kulisser og scenografi, kostumer, rekvisitter m.m. er allerede godt i gang.

Hvis du er interesseret i at være med til at skabe en festlig teater forestilling, så kom ned på Rosenlundskolen en torsdag aften eller send en email til:
Skovlunde Byteater

Sponsor støtte.

nordea danmark fonden
&Nordea Skovlunde
Nordea logo
El-piano venligst
udlånt af:

Juhl-Sørensen A/S
Brofogedvej 10
2400 København NV
Tlf: 38 10 08 44
Logo for Juhl SørensenTrappe og stilladser
leveret af:

Sørens Snedkerfirma
Gl. Skovlundevej 32
2740 Skovlunde
Telefon: 44 84 83 43
Logo for Juhl Sørensen

Støtte fra:

Rix Flytteforretningtlf. 4491 0088
Bella Milano Pizzeria & Restauranttlf. 4491 2130
Planteoasen, Balleruptlf. 4468 0548
Genbrugsprojekt Ledøjetlf. 4465 1151

Tak til:

Ballerup Kommune
Rosenlund Skolen
Ellekilde Friluftscenter
Charlie Burger, Skovlunde
Allan Nielsen