“Ridder Rask og Jomfru Jølva”

Forestillingens logoØkonomisk støtte:

nordea danmark fonden
& Nordea Skovlunde
Skovlunde Byteater har skabt tradition for en stor, festlig forestilling på Friluftsscenen i Skovlunde Bypark midt i juni – og gør det nu for 18. år i træk.

Årets sommerforestilling i Skovlunde Bypark bliver en rigtig vanvittig farce med riddere, en jomfru i kvide og mange andre skøre personer.


Billetter kan købes fra 26. maj, og koster 60 kr for voksne og 30 kr for børn 4-13 år. Børn under 4 år er gratis.


Læs mere nedenfor

Se også:
Rolleliste
Programmet

Om Ridder Rask og Jomfru Jølva

I år bliver det en rigtig farce med konge, dronning, prinsesse samt gæve og lumske riddere, som kæmper for at vinde prinsessen, og nå ja: det halve kongerige.

Kong Kurs og dronning Dora har indset, at de nu må se at få deres datter gift, gerne med en velhavende bejler, og de starter derfor en ridderdyst med flere næsten umulige opgaver.
Den gæve skønjomfru
Den raske ridderUdover skøre riddere og hoffolk bidrager også helt andre personer til det glade vanvid, f.eks. teaterscenens frustrerede brandvagt med skuespillerdrømme og den stakkels instruktør, som fortvivlet prøver på at holde sin forestilling lidt på sporet.

Stykket minder lidt om “Svend, Knud og Valdemar”, som engang blev udødeliggjort af Jytte Abildstrøm, Gotha Andersen m.fl. Fuld af vanvittige scener, stilbrud og morsomme replikker.

Instruktør bliver Tom Beck Kristensen, som huskes for mange store roller i Byparken, f.eks. Leopold i “Sommer i Tyrol” og Floridor/Celestin i “Nitouche”.

Medvirkende på og bag scenen

Der medvirker ca. 25 børn og voksne på scenen, og et større antal personer bag scenen:

Kreative personer, som opbygger flotte og spektakulære kulisser, kreerer originale og farvestrålende kostumer eller (op)finder sjove rekvisitter. Men også folk, som vil hjælpe med de mange forskellige praktiske opgaver omkring en teaterforestilling, som f.eks. stå i boder eller sælge billetter.

Kort om tidligere forestillinger

Skovlunde Byteater har skabt en tradition for opførelse af en stor teaterforestilling på friluftsscenen i Skovlunde Bypark hvert år i juni måned – og gør det nu for 18. år i træk !

Sidste år opførte Astrid Lindgrens berømte stykke “Ronja Røverdatter” med Sebastians dejlige sange. Stykket er en både dramatisk, smuk og poetisk historie om Ronja og Birk, der er børn af hver sin røverhøvding, som er dødsfjender og konkurrenter om den samme røverborg.

I 2004 opførte Skovlunde Byteater “Tornerose & co”, baseret på 3 velkendte eventyr Tornerose, Hans og Grete samt Rødhætte. Men i en festlig bearbejdning, så der både var genkendelsens glæde for de små børn og morsomme og overraskende vinkler for voksne og større børn.

Tidligere år har vi bl.a. opført “Mød mig på Cassiopeia”“Dyrene i Hakkebakke skoven” og “Nitouche”.

Se mere i Hjemmesidens arkiv

Praktiske forhold

Friluftsscenen findes i Skovlunde Bypark med indgang ved krydset Ballerup Boulevard/ Bybjergvej.   Hvis man er i bil, kan man parkere ved Skovlunde Center Syd.
Da det er unummerede pladser, bør man komme i god tid før forestillingen begynder, hvis man vil være sikker på en god plads.

Det foregår udendørs og man sidder på græs, så publikum anbefales kraftigt at medtage både varmt og regntæt tøj og evt. sidde underlag i tilfælde af mindre godt vejr.

Der sælges øl, sodavand, pølser, kaffe og kager m.v. til rimelige priser. Publikum må ikke selv medbringe mad- og drikkevarer !

Aflysning af en forestilling. Da vi kun spiller i 1 weekend, skal det være meget dårligt vejr, før Skovlunde Byteater aflyser en forestilling, og aflysningen kan besluttes i sidste øjeblik.
Ved aflysning kan de købte billetter benyttes til en senere forestilling, men Skovlunde Byteater refunderer ikke billetter, hvis forestillingen er gennemført indtil pausen.

TAK !